BRODERI UDEN GRÆNSER er mit kreative frirum. Jeg hedder Lisbeth, og jeg elsker at give gamle broderier nyt liv.
Projektet opstod, da jeg lagde mærke til alle de fine broderier, der er til salg på loppemarkeder og genbrugsbutikker rundt omkring i Sønderjylland. Broderier, som kvinder i generationer før mig har lagt tid og kærlighed i at lave. Og som nu står og samler støv.
Inspireret af andre broderikunstnere begyndte jeg at opkøbe de gamle broderier og selv tilføje en sjov tekst eller taleboble, for at give de nostalgiske motiver en nutidig kontrast.
Mine broderier er meget tekst-fokuserede. Jeg har tidligere arbejdet som journalist og har altid været fascineret af sproget. Da jeg for nogle år tilbage blev lagt ned af en kronisk sygdom, genfandt jeg barndommens glæde ved broderi, som jeg ellers ikke havde haft meget tid til.
Kontakt mig endelig, hvis du er interesseret i et af mine værker - jeg glæder mig til at høre fra dig.
Lisbeth Burich